JN MEAT INTERNATIONAL er kåret som verdens bedste – igen! Humøret er højt i Danmark og særligt i Slagelse.
Den danske kødproducent JN MEAT INTERNATIONAL er for tredje gang i træk valgt i blindtest som ”Verdens bedste steak” under World Steak Challenge i Dublin 10. november 2021.
Mere end 50 dommere fra hele verden skulle smage på kød fra 23 forskellige lande. Efter 12 timer skulle de vælge, og det blev JN MEAT INTERNATIONAL for tredje gang. Det betyder, at steaks fra respekterede kødlande som USA, Australien, Irland og Uruguay atter måtte sig se slået af ualmindeligt godt kød fra det danske JN MEAT International.
JN Meats kød kommer fra særlig udvalgte steder i hele verden. I World Steak Challenge 2021 har de deltaget med kød fra Finland, Tyskland og England, og de producerer følgende brands: SASHI, FAMILY FARM, FREYGARD og CHOCO.
John Sashi Nielsen er taknemmelig, ydmyg og meget stolt. Han fortæller:
”Det er jo nærmest ikke til at fatte. Tænk, at det virkelig kunne lade sige gøre for 3. gang. Jeg var så spændt og måske også lidt urolig, inden det hele gik i gang. Jeg gik og håbede på det bedste, men jeg turde næsten ikke tro på, at det kunne lade sig gøre. Det var den vildeste fornemmelse, da det så lykkedes igen.
Det første, jeg tænkte, var: ”Hold da op, det er lykkedes! Det er sket!”. Jeg tror, den eneste ting, der har været gældende, er vores passion for kød – min egen, mine medarbejderes og vores samarbejdspartnere. Vi brænder for det vi laver. Vi går op i det med krop og sjæl. Vi leverer kød med kvalitet og smag. Jeg er meget beæret og en stor tak skal lyde til alle medarbejdere, som er med til at sætte vores lille danske firma på verdenskortet indenfor gourmet-kød.
I forhold til mange mennesker, som vælger at spise mindre kød, gør vi jo en klar forskel, for de ønsker jo også super kvalitet og kød med smag og naturligvis med respekt for dyrenes velfærd. Dér oplever vi også, at vi kan gøre en forskel.
Jeg er helt overvældet, rørt og glad i hjertet. Én ting er, at vi vandt steakmesterskabet i 2018 og 2019, men at vi også vinder her i 2021 efter Corona-pause er jo helt vildt. Det er en stor drøm, som er gået i opfyldelse. Jeg er meget taknemmelig!”, slutter John Sashi Nielsen.